Boligadvokat24

 

  • Forside
  • Boligrådgivning
  • Ydelser
    • Boligadvokat
    • Skøde
    • Boligsalg
    • Køb af hus
    • Køb af lejlighed
    • Køb af andelsbolig
    • Fejl og mangler
    • Forældrekøb
    • Projektkøb- & salg
    • Entreprisekontrakt
  • Ordbog
  • Priser
  • Udtalelser
  • Kontakt
76 30 89 99
Klik her for email
Forside / Hvad er et skøde?

Hvad er et skøde?

 

Skødepris-pakke:


Når vi foretager tinglysning af skøde, skal vi bruge:

– Boligens adresse
– Køber og sælgers fulde navn og cpr.nr.
– Overtagelsesdag
– Købesum
– Status på boligen (fx ejerlejlighed, villa, grund osv.)
– Information på både køber og sælgers pengeinstitut (bank, rådgivers navn samt mail og tlf.)

Når vi har modtaget disse oplysninger, udarbejder vi skøde. Skødet anmeldes til tinglysning, så snart vi har modtaget tinglysningsafgiften. Skødet underskrives ved hjælp af NEM-ID.

Skødepris: 2.500,00 – inkl. moms.

Kontakt os i dag og få styr på din skødeskrivning med det samme.

Hvad er et skøde?

Et skøde er det dokument, der sikrer dig ejendomsret til sælgers bolig. Uanset om du køber et hus eller en lejlighed, skal du have lavet et skøde, der også skal tinglyses. Det er således et lovkrav, at der udarbejdes et skøde ved køb af fast ejendom. Ved køb af en andelsbolig, skal der dog ikke udarbejdes et skøde.

Når skødet sendes til tinglysning, får køber tinglyst sin ejendomsret til den købte bolig og overtagelsen af ejendommen er dermed officiel.

Skal man have et skøde?

Hvis man ønsker at stå som den retmæssige ejer af en ejendom skal man have udarbejdet et skøde og få det tinglyst på ejendommens boligblad i tingbogen. Alternativt vil sælger fortsat stå som den retmæssige ejer og vil have mulighed for at råde over ejendommen på forskellig vis, f.eks. stifte panterettigheder med sikkerhed i ejendommen, og manglende rettidig afbetaling kan komme til at have konsekvenser for købers faktiske råden over ejendommen.

Hvad koster et skøde: tinglysningsafgift + salær

Prisen på udarbejdelse af skøde varierer alt efter hvor man får det lavet. Man kan også vælge selv at lave det, men i tilfælde af at man har lavet en fejl vil man selv bære ansvaret herfor og erhvervsstyrelsen råder derfor privatpersoner til at overlade arbejdet til professionelle (link til https://boligejer.dk/skoede).

Tinglysningsafgiften er en afgift, der opkræves af staten i forbindelse med tinglysning af dokumenter i tingbogen. Når tinglysning kommer på tale i forbindelse med ejendomshandler, skyldes det at det er et krav for handlens gyldighed, at skødet tinglyses.

Hos Boligadvokat24 koster udarbejdelsen af et skøde kr. 2.500. Tinglysningsafgiften varierer alt efter købesummen, idet den er 1.750 kr. + 0,6% af købesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4. Denne afgift kan ikke fraviges. Tinglysningsafgiften betales til staten.

Hvem betaler for tinglysning af skøde ved hushandel?

Det er personen, ejerskabet af ejendommen overdrages til – dvs. køber, der skal betale tinglysningsafgiften for tinglysning af skødet. Dette hænger sammen med at det er købers interesser der varetages ved tinglysningen af skødet.

Hvordan tinglyser man et skøde?

Du kan principielt selv tinglyse dokumenter vha. NemID/MitID på tingbogen.dk. Det kan dog være ret kompliceret at få tinglyst et skøde, hvorfor vi forstår dette som en del af alle vores bolighandelspakker.

Hvis du selv ønsker at stå for udarbejdelse af skøde og tinglysning af dette findes vejledninger på tinglysningsretten.dk, men erhvervsstyrelsen råder privatpersoner til at overlade arbejdet til professionelle.

Ændring af skøde

Et skøde kan ændres enten 1) ved at man udarbejder et nyt skøde og tinglyser dette, eller 2) man tinglyser en påtegning på det originale skøde. Uanset hvilken metode man vælger til ændring af sit skøde, kræver det et godt kendskab til tinglysningsprocessen at få dokumentet tinglyst, og der vil være adskillige risici forbundet med at forsøge sig ad uden erfaring på området.

Hvad koster ændring af skøde?

Ved tinglysning af et nyt skøde såvel som påtegning skal der betales tinglysningsafgift, og denne kan variere alt efter hvad ændringerne går ud på. Hvis der skal ske en ændring i ejerforholdene, vil dette udløse en tinglysningsafgift på kr. 1.750,00 + 0,6% af værdien på den andel, der skal skifte ejer.

F.eks. hvis A og B ejer et hus til en værdi af 1 mio. kr. i fællesskab og ejer 1/2 hver, men A ønsker at flytte og B skal overtage A’s ejerandel. I det tilfælde vil B skulle betale tinglysningsafgift af 0,5 mio. kr. uanset om dette sker ved påtegning eller udarbejdelse af nyt skøde.

Hvis der er tale om ændring af andet indhold i skødet end ejerforholdene, så giv os endelig et kald på 71 99 00 24 og så kan vi undersøge det for dig.

Vores honorar er det samme, uanset om der er tale om ændring vha. nyt skøde eller påtegning.

Skødeskrivning – værd at vide

Skødet skal opfylde de særlige krav, som stilles i lovgivningen. Skødet er derfor hverken en købsaftale, eller en gengivelse af en allerede indgået købsaftale, men blot et dokument med oplysninger om bl.a. parterne, ejendommen, overtagelsesdagen, købesummen og købesummens finansiering.

I praksis er et skøde i dag et rent elektronisk dokument, da tinglysning er blevet digitaliseret. Det underskrives typisk af sælger og køber med NemID.

Man skelner mellem det man kalder et betinget og endeligt skøde:

Betinget skøde

Et skøde er betinget, når der i skødet er fastsat betingelser for handlens gennemførelse fra sælgers eller købers side – f.eks. at handlen fra sælgers side er betinget af købesummens betaling. Når et betinget skøde tinglyses, fastsætter tinglysningsretten en frist for, hvornår der senest skal være tinglyst endeligt skøde. Det er sjældent, at man anvender betinget skøde.

Endeligt skøde

Når betingelserne for handlen er opfyldt, laves et endeligt skøde. I den forbindelse skal der ske aflysning af de forpligtelser på ejendommen (f.eks. sælgers gæld i henhold til pantebreve). Indtil dette er sket, betegner man skødet som tinglyst med retsanmærkninger. Først når disse er slettet, kan købesummen frigives til sælger.

Skødet er hverken en købsaftale eller en gengivelse af en allerede indgået købsaftale, men blot et dokument med oplysninger om bl.a. partner, ejendommen, overtagelsesdagen, købesummen og købesummens finansiering.

Tinglysning af skøde og tinglysningsafgift

Tinglysning af skøde på ejerboliger udløser som udgangspunkt en afgift med 0,6 % procent af købesummen med tillæg af 1.750 kr. For andre typer af ejendomme skal der betales 0,6 procent af købesummen eller af ejendomsværdien, hvis denne er højere, med tillæg af 1.750 kr. I begge tilfælde rundes op til nærmeste 100. kr. Se mere her : tinglysningsafgift og om tinglysning.

Skilsmisseskøde

Ved skilsmisse eller separation er det ikke ualmindeligt, at det aftales, at den ene part overtager den anden parts andel, og derved bliver ene-ejer af ejendommen.

Et skilsmisseskøde fungerer derfor som et nyt skøde, der tinglyses i ejendommen. En nem, hurtig og effektiv løsning. Læs mere om skilsmisseskøde her.

Skødeskrivning

“Skødeskrivning” er et gammelt udtryk for at få lavet et skøde, fra en tid, hvor selve skrivningen af skødet var en større opgave. Det er i dag et elektronisk dokument, der indsendes digitalt til tinglysningsretten, og udgør den offentlige registrering af en ejendoms ejerforhold.

Der kan være mange oplysninger og forhold der skal være på plads for, at få en korrekt tinglysning af et skøde. Boligadvokat24 tinglyser vores boligadvokater skøder hver eneste dag, og er eksperter i netop denne disciplin. Læs mere om skødeskrivning her.

Stempelafgift

Der skal betales stempelafgift (tinglysningsafgift) til staten, når der foretages tinglysning af visse typer dokumenter, herunder skøde, pantebreve, ejerpantebrev og servitutter.

Der beregnes et fast gebyr på 1.750 kr. og et tillæg på enten 0%, 0,6% eller op til 1,5% af hhv. ejendommens værdi, eller 1,5% af ejerpantebrevets beløb. Læs mere om stempelafgift her.

Trustpilot

Trustpilot

Uforpligtende tilbud?

  76 30 89 99
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt

Boligadvokat24
Strandvejen 6
6000 Kolding
CVR nr. 33777434
76 30 89 99
boligadvokat@hviid-advokater.dk


76 30 89 99

Trustpilot

Boligadvokat24
Strandvejen 6
6000 Kolding
CVR nr. 33777434
76 30 89 99
boligadvokat@hviid-advokater.dk

Forretningsbetingelser
Privatlivspolitik

København
Rådhuspladsen 16
1550 København

Odense
Svendborgvej 226
DK-5260 Odense

Århus
Marselis Boulevard 169
8000 Aarhus C

Aalborg
Jyllandsgade 20
DK-9000 Aalborg

© Boligadvokat24