Betinget Skøde
Hvad betyder et betinget skøde?
Et skøde er betinget, når der i skødet er fastsat betingelser for handlens gennemførelse fra sælgers eller købers side. Det vil sige, når handlen endnu ikke er afsluttet, men parterne er blevet gjort opmærksomme på handlens specifikke vilkår. Når et betinget skøde tinglyses, vil det yderligere indeholde den fastsatte frist for, hvornår betingelserne skal opfyldes, så det endelige skøde kan tiltræde.
Tinglysning og tinglysningsafgift
Tinglysning af skøde kræver betaling af en stempelafgift til staten – dette kaldes også tinglysningsafgiften. Ved tinglysningen af dokumenter som eksempelvis skøde og ejerpantebreve kræver Tinglysningskontoret, at der betales en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. Det er som regel køber der står for betalingen af denne afgift.
Ved tinglysningen af skødet i forbindelse med ejendomshandel skal der udover tinglysningsafgiften betales 0,6 % af købesummen.